om greatmusic

Komponist-duoen Greatmusic har specialiseret sig i kompositioner til film, dokumentarer og teaterforestillinger.

Duoen udgøres af den iransk-fødte guitarist Tin Soheili og den svensk/danske pianist Niklas Schak.
Tin og Niklas er Danmarks første filmkomponist-duo og har siden 2003 komponeret og produceret musik til mere end 150 film- og tv produktioner på verdensplan. Synergien af duoens respektive baggrunde og musikalske interesserer udgør det lydunivers, der karakteriserer en Greatmusic produktion.

Arbejdsprocessen i studiet foregår typisk som et målrettet, tæt samarbejde mellem instruktøren og os - som komponister - for at finde ind til filmens tone og hjerte, hvilket er af afgørende betydning for et vellykket film-score.

Kunsten bag et film-score er den rette relation mellem lyd og stilhed.

"Jeg har gentagne gange benyttet Tin og Niklas som komponister, fordi de opfylder tre essentielle punkter for mig: Kreativitet, pålidelighed og effektivitet. Desuden har de en yderst kompetent, ung og ikke-dogmatisk tilgang til musikkens uendelige muligheder i mødet med det levende billede."

Theis Molin, tilrettelægger

"Mange har også talt om musikken - og hele udsendelsen har fået betegnelsen:Gennem-musikalsk. Det er jo herligt. Og jeg må også sige, at I har formået at skabe den rette stemning.Og jeg vil tilføje, at jeg har været meget glad for vores samarbejde, hvilket jeg også fortæller enhver der gider at høre på det."

Instruktør Per Wennick fra dr dokumentaren " Ej blot til lyst "

 
greatmusic - raadmandsgade 43, 2. sal - 2200 cph - info@greatmusic.dk